PLATFOD - PES PLANUS



Den latinske betegnelse pes planus betyder ”flad fod”, og tilstanden er karakteriseret ved en helt eller delvis udslettet svangbue i fodsålen, som fører



til, at hele fodsålen berører underlaget, og ikke kun den yderste del, som er tilfældet ved den normale fod. Forfoden er drejet udad, og den ydre



fodrand står mere yderligt, end den yderste knyste. Tit ses hælen også indadvinklet. Betegnelsen platfod dækker over to tilstande, en ”bevægelig”



(fleksibel/mobil) hvor svangbuen kan indstilles normalt når patienten står på tæer, og en ”stiv”(rigid), hvor svangbuen ikke kan rettes ud.



Det skal nævnes, at der ofte ses flade fødder hos børn. Dette er et naturligt fænomen, som opstår pga. den store smidighed ved børns ledbånd. Ved



forskellige tests kan det afsløres at den flade fod er ”fleksibel”, hvorved man nøjes med at observere barnets udvikling. Typisk opnås den voksne



stilling af foden i 4-5 års alderen, og foden udvikles uden problemer.

 


HVEM FÅR PLATFOD



Lidelsen kan være primær, hvorved den typisk er medfødt og arvelig, og kan ses sammen med andre deformiteter af ben og fødder.



Der ses også sekundære former, hvor fejlstilling opstår indirekte som følge af problemer med andre strukturer, som indvirker på foden.



For eksempel 



   For kort akillessene, som medfører overbelastning af fodsålens senestrøg ved gang, hvorved fibrene udstrækkes, så platfoden opstår.

   


   Nervelidelser som rygmarvsbrok (meningocele) og spastisk lammelsSammenvoksede forfodsknogler



Overrivning eller svaghed af m. tibialis posterior, som er en af underbenets vigtigste stabiliserende muskler, og hvis funktion er at oprette foden.



   Knoglebrud i bag- eller mellemfod



   Polio eller leddegigt.

   


HVAD ER TEGNENE PÅ PLATFOD, HOS BØRN 



Den fleksible, flade fod hos børn er som regel ikke symptomgivende, og barnet kommer kun til lægen pga. det iøjnefaldende udseende. De



symptomgivende tilfælde viser sig typisk ved at barnet hurtigt bliver træt, og mister modet på at gå. Der kan eventuelt være smerter til stede. Det er



let at undersøge for om barnets fod er fleksibel. Dette gøres ved at bede barnet stå på tæer, og derefter kigge på hælene. Vinkles de indad



(hælsålerne peger indad) er platfoden bevægelig, og der er ingen grund til bekymring.



Hvis deformiteten ikke er af den fleksible type går man i gang med undersøgelser for andre årsager til den flade fod, bl.a. muligheden for stram



akillessene. Herudover undersøges fodledenes bevægelighed, samt eventuelle smerter i foden. Smerter som ikke umiddelbart giver mening i forhold



til det kliniske billede giver anledning til røntgenbillede, for at klarlægge årsagen. Der kan f.eks. være tale om et brud eller andre skader, ligesom et



røntgenbillede kan afsløre eventuelle medfødte deformiteter. Skoene undersøges også for abnormt slid (slid på indersideranden af skoen), og endelig



kan en undersøgelse af nerve- og muskelforhold komme på tale.

 


PLATFOD HOS VOKSNE



Fejlstilling hos voksne giver i højere grad end hos børn anledning til gener, idet foden er udsat for større belastninger. Symptomerne består typisk af



smerter i mellemfod eller lægmuskulatur.

 

 

HVORDAN BEHANDLES DET



Langt de fleste vil have gavn af et indlæg. Den bedste både, er at kombinere et indlæg der vil kunne korrigere evt. fejlstillinger, med korrekt fodtøj og



øvelser der vil styrke fodens muskler og lægmuskulatur.