Den latinske betegnelse pes planus betyder ”flad fod”, og tilstanden er karakteriseret ved en helt eller delvis udslettet svangbue i fodsålen, som fører til, at hele fodsålen berører underlaget, og ikke kun den yderste del, som er tilfældet ved den normale fod.

Forfoden er drejet udad, og den ydre fod står mere yderligt, end den yderste knyste. Tit ses hælen også indadvinklet. Betegnelsen platfod dækker over to tilstande, en ”bevægelig” (fleksibel/mobil) hvor svangbuen kan fungere normalt når patienten står på tæer, og en ”stiv”(rigid), hvor svangbuen ikke kan rettes ud.

Der kan ofte ses flade fødder hos børn. Dette er et naturligt fænomen, som opstår pga. den store smidighed ved børns ledbånd. Ved forskellige tests kan det afsløres at den flade fod er ”fleksibel”, hvorved man nøjes med at observere barnets udvikling. Typisk opnås den voksne stilling af foden i 4-5 års alderen, og foden udvikles uden problemer.

Platfodethed (pes valgus) kan også erhverves henad livet, så det er ikke altid noget man er født med.

En muskel der udspringer bag på læggen, løber ned og hæfter på indersiden af foden på mellem fodsknoglerne, den er med til at holde svangen oppe - sker der forandringer med den hen af livet, kan der opstå en lavere svang.

Et svangstøtteindlæg eller et platfodsindlæg/platfod indlæg vil kunne aflaste foden og give kroppen en sundere holdning.